Efter udbud

Sikring af kontraktmæssig succes

Jeg hjælper jer bl.a. med at implementere den nyvundne aftale, så I sikrer et overskudsgivende og godt samarbejde med ordregiveren. 

Læs med hvis I vil videre mere om, hvilke ydelser jeg tilbyder efter udbuddet.  

Sikring af kontraktmæssig succes

Jeg hjælper jer bl.a. med at implementere den nyvundne aftale, så I sikrer et overskudsgivende og godt samarbejde med ordregiveren. 

Læs med hvis I vil videre mere om, hvilke ydelser jeg tilbyder efter udbuddet.  

I har vundet udbuddet!

Når udbuddet er vundet, og aftalen indgået, starter det rigtige arbejde. For at aftalen og samarbejdet med ordregiveren bliver en succes, er det afgørende, at I kommer godt fra start, og at aftalen bliver implementeret i organisationen. 

Jeg hjælper jer med at skabe en forståelse for opgaven og aftalen hele vejen fra ledelsen til den udførende enhed. På den måde mindsker I risikoen for kontraktbrud, bod, erstatning mv. og i sidste ende ophævelse eller opsigelse af aftalen – alt sammen situationer, der kan koste jer dyrt.   

Jeg kan bistå jer under opstarts-, opfølgnings- og statusmøder, hvor det kan være en fordel at have én på jeres hold, der kender aftalen.  

Bump på vejen? Jeg hjælper jer, hvis I har brug for fortolkning af aftalen, juridiske afklaringer, håndtering af uenigheder og dialog med ordregiveren. Med mig som jeres juridiske rådgiver arbejder jeg på at nedtrappe eventuelle konflikter og finde pragmatiske løsninger. 

Gik opgaven til en anden virksomhed denne gang?

Det sker, at I ikke vinder et udbud på trods af, at jeres tilbud er optimeret på alle ledder og kanter. Nogle gange er konkurrentens løsning bedre, eller også er ordregiverens evaluering ikke foregået på den måde, som vi forventede. 

Jeg bistår jer med at formulere en indsigelse, hvis I mener, at der er begået fejl under udbudsprocessen.  

Jeg kan ligeledes hjælpe jer med at vurdere, om det konkurrerende, vindende tilbud overholder udbudsmaterialet, eller om der er basis for en indsigelse på dén baggrund.  

Hvis vi mener, at der er begået fejl, som ordregiveren ikke vil vedkende sig, rådgiver jeg jer om klagemulighederne. Jeg ønsker for jer, at I altid får specialiseret rådgivning. Derfor fører jeg ikke klagesager ved Klagenævnet for Udbud, idet gennemførelse af klagesager er en særskilt juridisk disciplin, som jeg ikke er ekspert indenfor.  

 Vil I blive bedre næste gang? Det er vigtigt at evaluere og finde forbedringsmuligheder og svagheder i et tilbud. Jeg bistår jer med evalueringen af deltagelsen i udbuddet. Jeg hjælper jer med konkret at udlede de udslagsgivende faktorer, så I kan stå endnu stærkere fremadrettet. 

Aktindsigt

Det er sædvanligt, at der opstår sager om aktindsigt i kølvandet på et offentligt udbud. Tabende tilbudsgivere kan have interesse i aktindsigt i udbudssagens dokumenter for enten at blive klogere på processen eller for at undersøge, om udbudsprocessen er foregået korrekt. Aktindsigt i konkurrerende tilbud er også almindeligt forekommende.  

Jeg hjælper jer, hvis I selv har behov for at søge om aktindsigt, eller hvis konkurrenter søger om aktindsigt i jeres tilbud. Jeg rådgiver om, hvordan I beskytter elementer og oplysninger i jeres eget tilbud, som I ønsker at holde fortrolige.