Under udbud

Øg jeres vinderchancer

Jeg sikrer, at I svarer bedst muligt på udbudsmaterialet, så jeres chancer for udbudssucces er så stor som muligt.  

Læs med hvis I vil videre mere om, hvilke ydelser jeg tilbyder for at kunne hjælpe jer godt igennem udbudsprocessen. 

Øg jeres vinderchancer

Jeg sikrer, at I svarer bedst muligt på udbudsmaterialet, så jeres chancer for udbudssucces er så stor som muligt.  

Læs med hvis I vil videre mere om, hvilke ydelser jeg tilbyder for at kunne hjælpe jer godt igennem udbudsprocessen. 

Rådgivning vedrørende alle typer af offentlige indkøb

Jeg hjælper jer med at deltage i alle typer af offentlige konkurrenceudsættelser, og jeg rådgiver om alle typer af aftaler og indkøbsmetoder. Til de interesserede omfatter det bl.a.: 

  • EU-udbud (offentligt udbud, begrænset udbud, udbud med forhandling mv.) 
  • Nationale udbud (annoncering, tilbudsindhentning, licitation og underhåndsbud)  
  • Indkøbsmetoder (rammeaftaler, dynamisk indkøbssystem mv.)  

 

Jeg rådgiver om udbud vedrørende indkøb af varer, tjenesteydelser samt bygge- og anlægsopgaver. Det er dog varer og tjenesteydelser, som jeg er allerskarpest indenfor. 

Gennemgang af ordregiverens udbudsmateriale

Få hjælp til at forstå og analysere udbudsmaterialet. Jeg får overblik, nærlæser, afklarer begreber, simplificerer, filtrerer og klæder jer på, så I kan fokusere på det tekniske og faglige. 

Hvad er et udbudsmateriale?   

Udbudsmaterialet – eller udbudsgrundlaget som det også kaldes – er de dokumenter, som tilsammen beskriver, hvad ordregiveren skal anskaffe sig, og hvordan processen foregår. Det er forskelligt, hvad et udbudsmateriale består af, men som oftest indgår en variation af følgende dokumenter: 

  • Udbudsbekendtgørelse: Denne er obligatorisk for alle EU-udbud. Udbudsbekendtgørelsen er den formular, som indsendes til offentliggørelse i hele EU ved EU’s publikationskontor.  
  • Udbudsbetingelser med bilag: Af udbudsbetingelserne vil det fremgå, hvordan udbudsprocessen afvikles. 
  • Aftalegrundlag med bilag: Udbudsmaterialet indeholder den aftale, som parterne efterfølgende indgår. Et aftalegrundlag indeholder bl.a. en beskrivelse af, hvad der skal leveres, hvornår det skal leveres, hvor det skal leveres, betingelser for leverancen osv.  

Hvorfor er det vigtigt at forstå udbudsmaterialet?  

Forudsætningen for udbudssucces er at forstå og efterleve udbudsmaterialet. I skal vide, hvad der præcist efterspørges, hvad behovet hos ordregiveren er, og hvilke krav ordregiveren på den baggrund stiller. På den måde ved I, hvad I skal byde ind med. I skal vide hvilke oplysninger, der skal være i ansøgningen/tilbuddet, og hvordan det hele skal præsenteres. I skal vide, hvordan ansøgningen udvælges, og hvordan tilbuddet vurderes. I skal forstå, hvordan aftaleforholdet er skruet sammen for bl.a. at minimere risici, sikre avance og for at få et solidt samarbejde efterfølgende. Alt sammen er nødvendigt for at kunne lave den skarpeste ansøgning eller det vindende tilbud. 

Håndtering af prækvalifikations- og/eller tilbudsfasen

Jeg hjælper jer igennem hele udbudsprocessen, så I kan være trygge i, at jeres deltagelse i udbuddet forløber gnidningsfrit, og at I har de mest optimale chancer for i sidste ende at stå som vindere af udbuddet.   

Som jeres udbudsrådgiver deltager jeg aktivt i besigtigelser, informationsmøder og lignende, så vi sikrer en optimal informationsindsamling. Vi vurderer dog i fællesskab, om min deltagelse giver værdi, så min rådgivning ikke bliver dyrere for jer end højst nødvendigt.  

Jeg sørger for, at der bliver stillet spørgsmål til ordregiverens udbudsmateriale, hvis vi har brug for uddybning, hvis der er uklarheder, uhensigtsmæssigheder eller andet, der giver anledning til spørgsmål. Jeg indarbejder ordregiverens svar på spørgsmål og eventuelle rettelser, som ordregiveren måtte foretage.  

Udarbejdelse af prækvalifikationsansøgning og/eller tilbud

Jeg tilbyder at udarbejde prækvalifikationsansøgning (ved tofasede udbud) samt tilbud. Jeg tager mig af skrivearbejdet og dokumenthåndteringen, mens I har fokus på den faglige og tekniske del, prissætning osv.  

I får værdi ved at lade mig hjælpe jer med skrivearbejdet – men hvorfor?   

At deltage i offentlige udbud er markant anderledes, end når I deltager i private udbud eller afgiver tilbud til private aktører. Udbudsreglerne, som offentlige myndigheder er omfattet af, medfører en lang række begrænsninger og procedurer, som alle har til formål at sikre en effektiv konkurrence ud fra principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Reglerne har dog den bagside for mange tilbudsgivere, at det kræver en stor portion indsigt i juraen og metoden for at optimere sin deltagelse i udbuddet samt sikre, at man ikke træder forkert med den konsekvens, at man bliver smidt ud af konkurrencen. Der er rigtig meget at holde styr på som tilbudsgiver. Til at illustrere dette kan I tage min test ”Har vi brug for Din Udbudsrådgiver”, som I finder her

Når jeg udarbejder prækvalifikationsansøgning og tilbud på jeres vegne, er I sikret: 

  • En sublim ansøgning og et skarpt tilbud, der svarer bedst muligt på udbudsmaterialet, så I dermed har de optimale chancer for udbudssucces.  
  • Gennemarbejdede og kvalitetssikrede materialer, hvor alle krav og formalia er opfyldt. 
  • Professionel håndtering af ESPD og andre udbudsdokumenter. Jeg sikrer, at alle krævede oplysninger er korrekt udfyldt og præsenteret på en måde, der styrker jeres position som tilbudsgiver. 
  • Rettidig aflevering af ansøgning eller tilbud på udbudsportal.  
  • Udarbejdelse af effektiv tidsplan for ansøgnings- eller tilbudsprocessen med alle delfrister og klar arbejdsfordeling. 

 

Vil I vide mere om, hvordan processen for udarbejdelse af ansøgningen eller tilbud vil forløbe? Læs med her.

Kvalitetssikring og optimering af prækvalifikationsansøgning og/eller tilbud

Vil I selv stå for skrivearbejdet? Jeg står klar på sidelinjen med råd og sparring, og jeg kvalitetssikrer og optimerer jeres prækvalifikationsansøgning eller tilbud. Jeg sikrer, at alle krav er opfyldt, og at I svarer bedst muligt på ordregiverens udbudsmateriale. På den måde har I de bedste forudsætninger for at vinde udbuddet.  

Konsortiedannelse, støttende enheder og underleverandører eller -entreprenører

Har I brug for en anden virksomheds formåen til at opfylde udbuddets krav eller til at løfte opgaven, hvis I vinder udbuddet?  

Jeg hjælper jer med at finde hoved og hale på, hvornår det giver mening at danne et konsortium, hvornår I skal bruge en støttende enhed, og hvornår en underleverandør- eller entreprenør er relevant. 

Udbud med forhandling

Under et udbud med forhandling bistår jeg jer ved forhandlinger og håndterer det indledende, reviderede og endelige tilbud. Med mig som jeres udbudsrådgiver sikrer jeg, at vi får stillet de rigtige spørgsmål i udbudskonteksten, og at ordregiverens inputs bliver indarbejdet, så det endelige tilbud kommer til at fremstå så skarpt som muligt.   

Indhentelse af dokumentation

Ordregiveren er forpligtet til at indhente dokumentation for de oplysninger, som I har afgivet i ESPD’et, hvis I står til at vinde udbuddet. Desuden kan ordregiveren i øvrigt have et ønske om at indhente øvrig dokumentation. Jeg rådgiver jer om dokumentationen, og jeg sikrer, at ordregiveren modtager dét, som efterspørges.